Der er noget i luften i marts 2019. Vi termograferer ledningsnettet med en drone.

I løbet af marts 2019 overflyver vi vores ledningsnet i den østlige del af kommunen med en drone med termisk kamera. Den vestlige del af kommunen får fjernvarme fra Vestforbrænding – derfor kommer vi kun i den østlige del. Dronen kan termografere de rør, vi har gravet ned i vejen. Det tegner et kort over varmeudstrålingen, som vi kan bruge til at komme på sporet af eventuelle lækager på fjernvarmerørene. Når vi er færdige med flyvningerne, vil vi udbedre de fejl, vi finder, så vi kan sørge for, at energien bliver udnyttet optimalt.

Dronen vil flyve i ca. 100 meters højde, og det er derfor ikke sikkert, at du kan høre eller se den. Vi termograferer kun fjernvarmeledningerne og optager derfor ikke billeder af dig, dit hus eller din have.

Vejret skal være koldt og skyet, når vi slipper dronen løs. Derfor ved vi ikke præcis hvilke dage, overflyvningen finder sted. Men hvis du ser en drone flyve rundt i kommunen, så er det sandsynligvis Gentofte Fjernvarme som er i færd med at lede efter steder, hvor vandet ikke flyder som det skal.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på 70 20 58 50 eller på mail info@ggfjernvarme.dk