Grøn fjernvarme på vej til flere dele af Gladsaxe Kommune

6. juni 2021 godkendte Byrådet i Gladsaxe Kommune et projektforslag til udbygning af fjernvarmenettet i kommunen.

Projektforslaget betyder, at ca. 1.900 ejendomme kan få tilbud om at tilslutte sig fjernvarmenettet de næste fire år. Projektet er lige nu i høring, og vi forventer, at det bliver endelig godkendt i løbet af efteråret.

Klik her for at læse hele projektforslaget for fjernvarmeudbygning i Gladsaxe Kommune.

Udbygning af fjernvarmenettet i Gladsaxe Kommune sker som en del af den grønne omstilling. Hvis alt forløber efter planen, kan vi begynde gravearbejdet i foråret 2022.

Ved gennemførelsen af den planlagte udbygning reduceres kommunens CO2-udledning med 9.000 tons om året, hvis alle ejendomme får fjernvarme.

I slutningen af 2021 vil du kunne læse mere her på hjemmesiden under Nyt om fjernvarme. Her kommer et link til et kort, hvor du kan slå din adresse op og se, hvornår vi forventer at komme med fjernvarme i de enkelte områder.

11-06-2021