Vi har opdateret vores leveringsbestemmelser

Den 26. februar 2020 vedtog Gladsaxe Byråd at opdatere leveringsbestemmelserne og andre aftaledokumenter for Gladsaxe Fjernvarme. Vi justerer Leveringsbestemmelserne, som ikke er blevet ændret siden 2015, så de lever op til den seneste lovgivning inden for energiområdet.

I leveringsbestemmelserne er der tilføjet og justeret tekst på følgende måde:

  • Etablering af stikledning og fjernvarmeforsyning
  • Tilslutnings- og byggemodningsbidrag
  • Måling af fjernvarmeforbrug
  • Selskabets beføjelser ved betalingsmisligholdelse
  • Ejerskifte/kundeskifte
  • Tilsyns- og klagemyndigheder.

Ændringerne træder i kraft for nye kunder den 27. februar 2020, når de er anmeldt til Forsyningstilsynet. For eksisterende kunder træder ændringerne i kraft fra den 1. juni 2020. De fleste ændringer påvirker ikke din hverdag, men enkelte ændringer kan dog få betydning for din fjernvarmeforsyning.

For eksempel er der, under Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen, præciseret, at Gladsaxe Fjernvarme fremover regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen varierende mellem 95 og 63 grader °C. Grænsen er dermed blevet sænket fra 65 °C til 63 °C.

Et andet eksempel vedrører Måling af fjernvarmeforbrug. Her er afsnittet udvidet med en beskrivelse af fjernaflæsning, kontrolaflæsning, selvaflæsning og hvordan vi afregner fjernvarmeforbruget. Desuden er der angivet, at du som kunde ikke må bryde plomben eller afbryde strømmen til Varmemåleren.

Under Tilsyns- og klagemyndigheder er der tilføjet EU-kommissionens online klageportal, og hvordan Gladsaxe Fjernvarme håndterer databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.

De reviderede leveringsbestemmelser ligger tilgængelige på vores hjemmeside: Gladsaxefjernvarme.dk. Vælg Spørgsmål og faktaDet med småt: https://gladsaxefjernvarme.dk/privat/faq/det-med-smaat/

Vi har også opdateret følgende dokumenter:

  • Leveringsbestemmelser for fjernvarme som dækker almindelige bestemmelser og tekniske bestemmelser relateret til drift.
  • Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer som anvendes i forbindelse med dimensionering og ibrugtagning af fjernvarmeanlæg.
  • Leveringsaftale. Det seneste format for forbrugere op til 80 kW.
  • Specifikation for standardinstallation af tilslutningsanlæg op til 80 kW, Model A
  • Specifikation for standardinstallation for tilslutningsanlæg, Model B
  • Specifikation af service og vedligehold for tilslutningsanlæg op til 80 kW, Model A.

Vi har lagt en sammenfatning af de netop godkendte ændringer i Gladsaxe Fjernvarmes leveringsbestemmelser og aftaledokumenter på vores hjemmeside. Læs sammenfatningen her